“Men jeg kunne ikke lade være med at føle et vist ubehag, når jeg stirrede på græsmarken, draget af en slags ubehagelig fascination ved at kigge på de svingende marionetdukket, som var umenneskeliggjort af den mellemliggende afstand og af deres egne ekstraordinære forvrængninger. På mig virkede det som om, at de blev mere og mere torturerede, efterhånden som solen gik, ned som om en rasende fart inspirerede seglenes vilde ukoordinerede sving, mens græssets grønne lyste nærmest selvlysende op mod tusmørket”.
