Med den humane vending er mennesket kommet i fokus. Ikke kun blandt forskere udenfor humaniora, men i hele samfundet. Sundhedsvidenskab handler ikke længere kun om lægers faglige diagnoser, men også om livsstil, madkultur og selvforhold. I virksomheder ses mennesker som en ressource og en økonomisk faktor. Tilsvarende kan man ikke kortlægge klimaet og dets forandringer uden at forstå den menneskelige faktors afgørende betydning.

I denne antologi undersøger otte forskere, hvordan vendingen mod mennesket som et selvstændigt, selvfortolkende og kulturbærende væsen gør sig gældende indenfor erhvervsøkonomi og værdiskabelse, klima og miljø, medicin og biologi samt psykiatri, politisk teori og velfærdsstatsforskning.

Den humane vending er nemlig en udfordring for humanvidenskaberne. Viden om disciplinernes genstand og forskernes faglighed bliver stadig mere påkrævet og efterlyst. Alligevel kæmper de humanistiske fag for at retfærdiggøre deres fortsatte eksistens og relevans, og den humane vending udfordrer de traditionelle faggrænser og argumentet for overhovedet at have dem. Men den åbner også op for en ny tværfaglighed, hvor humanvidenskaberne i samarbejde med andre videnskaber på ny kan undersøge spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til os selv og vores omgivelser.