Lise Søelund formidler bibelhistorie på en hel ny måde, dog ved at bruge en gammel digtform, idet hun anvender det japanske haiku som den lyriske tilgang, og dermed kommer den vesterlandske tradition med sin Bibel i clinch med den orientalske digtning. Det er en fornyelse af det traditionelle, og med digtets nutidsform levendegøres den gamle tekst. Først digtede Søelund over Prædikerens bog, og nu er tiden kommet til den allerførste tekst i Bibelen, som er Skabelsesberetningen. En tekst, der understreger, at Gud er ophavsmand til verden, og at Han skabte alting af ingenting. Dag for dag sker der nye ting, og det hele sker i kraft af Guds ord. Når Han siger, at der skal være lys, så kommer der lys, og et kaos bliver transformeret til et kosmos. Seks dage varede det hele, og så var det tid til at hvile ud. Læs digtene, brug sanserne og tænk over, hvor meget vi fik og stadig får forærende, og overvej så, om ikke det hele er værd at passe ekstra godt på, og også om den kostbare hviledag, der engang var en selvfølge, burde genindføres, for en sådan dag er oplagt til at nyde hele skaberværket i og finde den indre ro.