“Hun havde lært at arbejde med kvalmen. At presse fornemmelsen nedad mod mavesækken igen. Men hun havde ikke lært at styre blodforsyningen til hjernen gennem en hals snøret sammen med et sjippetov.”
Gitte Herdin (f. 1972) dykker ned i det menneskelige sinds skrøbeligheder i sin anden roman. Det gør hun med stor sanselighed og tager læseren med på en rejse i både cellekerner, personernes plagede sind og menneskelivets fortælling.