Den ene blev præsident, den anden sin tids største forfatter. Alligevel følte de sig begge mislykkede og misforståede på deres gamle dage.
Franklin Pierce og Nathaniel Hawthorne har kendt hinanden siden deres fælles tid på college, og de har holdt kontakten gennem hele livet. I de sidste år kommer de tættere på hinanden efter et ophold i Rom hvor Hawthornes datter ligger syg med malaria.
Hjemme i USA trækker det op til borgerkrig. De to gamle venner er enige om at slaveri er modbydeligt, men de kan ikke forstå at det er værd at udkæmpe en krig for, eller at spørgsmålet skal dele Amerika midtover i et nord og et syd. Deres tøvende konservatisme bringer dem på kant med næsten alle venner og bekendte i deres hjemstater i nord. I venskabet kan de søge tilflugt fra de små og store konflikter de møder i politikken og litteraturen.
Romanen skildrer et venskab på baggrund af de modsætninger der formede tiden omkring midten af det 19. århundrede.
