Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.
Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.
Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.
I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.
