Konsulenten mente ikke, manuskriptet burde udgives. ”Det er upatriotisk og går fjendens ærinde”, skrev han i sin indstilling til Hoffmann und Campe, forlaget hvor Lenz debuterede i 1951.
Han havde afleveret krigsromanen om sin egen deltagelse i 1952, og efter afslaget lagde han – vel på grund af efterkrigstidens voldsomme antikommunisme og russerhad – manuskriptet i skuffen, i arkivet, hvor det blev liggende til efter hans død i 2014.
Hovedpersonen Walther Proska kører en dag i tog sammen med en polsk kvinde, Wanda. Wanda bærer på sin brors urne –  som viser sig at indeholde dynamit. Toget sprænger i luften, og ”skæbnen” fører den polske partisankvinde Wanda og Walther sammen – og bort fra værnemagten.
   Proska deserterer og bliver overløber. I romanens sidste del arbejder han i den sovjetiske besættelseszone, mod fascisterne!
”Overløberen er et mesterværk,” skrev Frankfurter Allgemeine.