De lo igen. Så, mens hans to venner drak mere cognac og overgav sig til øjeblikket, begyndte Marc at afhøre dem. Først og fremmest bad han dem identificere – som de havde gjort de sidste to dage – manden, som de tænkte var dobbeltagenten. I flere uger havde ikke kun Raoul og Benoît, men også Valérie Moreau, arbejdet på at opspore forræderens hemmelighedskræmmeri, som puttede hele deres modstandsgruppe i fare. ”Vi tror, at det er Hans Mueller,” sagde Raoul nøgternt. ”Vi er endnu ikke sikre på, at han er forræderen. Vi har ikke nok beviser. Vi ser ham ikke særlig tit, medmindre vi flyver ud af London på den samme bombemission. Når han er i Frankrig på en opgave for modstandsgruppen, arbejder han som regel fra Vichy-sektoren. Han har også gjort London, Lausanne og Bergen til sine kontaktstationer. Alt, vi har fundet, peger i hans retning. Han er den eneste mand på vores team, som kunne samarbejde med nazisterne.”