Sigmund Freud skabte i 1890’erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig – én time lang – samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der derved kom for dagen. Freud udgave i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.

Sygehistorien om Ulvemanden, der her foreligger første gang på dansk, er en af de fem store sygehistorier, og vel nok også den mest kendte.

Ulvemanden – en russisk godsejersøn – kom som ung mand i analyse hos Freud med en række tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Gennem fire års analyse lykkedes det Freud at finde sygdommens udspring i barndommen. Alle tråde samler sig i en drøm, ulvemanden havde natten før sin fireårs fødselsdag: seks-syv hvide ulve sidder ubevægelige i et træ og stirret ind ad vinduet på drengen, der ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer sig bl.a. en fortrængt erindring om forældrenes samleje.