Hvorfor har vi musik?

Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.