Michel Foucault (1926-1984) analyserer enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre ‘input-politikken’ samt enheden af statsræson, ‘governmentality’ og praktisering af frihed i ‘output-politikken’. Michel Foucault diskuteres i reglen altid som filosof, sociolog, historiker, diskursteoretiker, mv. Mærkeligt nok eksisterer der ikke et billede af Foucault som politolog, selv om begreber om magt og styring spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab. En væsentlig forklaring er nok den snævre mainstream-politologiske opfattelse af politik som studiet af formelle institutioner. Foucault har altid hævdet, at politisk praksis og politisk autoritet rækker langt videre end til lovens legitime herredømme. I sine sidste leveår fokuserede Foucault stadig mere på betydningen og relevansen af ‘det politiske’ for strukturering og eksistensen af et samfund. Denne udmøntes i en analyse, der centreres omkring enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre ‘input-politikken’ samt enheden af statsræson, ‘governmentality’ og praktisering af frihed i ‘output-politikken’.

Henrik Bang, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet                                   Torben Bech Dyrberg, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter