Ellen arvede en perlekæde fra sin elskede farmor, Maria. Hun var et uønsket barn, født i al hemmelighed i 1920’erne og givet bort to dage gammel. Hemmelighedskræmmeriet fortsætter, da alle i byen ved alt om Ellens herkomst, undtagen Ellen selv.
Hun stræber meget tidligt efter at råde bod på det svigt, hun var udsat for, og skaber sig senere et trygt liv med mand og børn. Endelig har hun mod på at bryde med det uudtalte, besøger sin far, som hun hele livet har haft kontakt med, da hun voksede op hos hans forældre, siden søsteren. Med sig hjem har hun bjerget en krukke, der tillige med perlekæden betyder meget for hende.
Hun lever et stille, almindeligt liv, dog ikke uden krusninger på overfladen. Livets bærende grundpiller, liv, død og kærlighed, væves ind i hinanden. Som en Maria med bedekransen giver perlekæden håb om evighed og udødelighed.
Uddrag af bogen
Ellen retter blikket fast mod den tykmavede krukke, som står der på skænken i spisestuen, hvor de sidder, og nu ligner den en urne, men i næste øjeblik ser hun en gravid kvinde, og det ryger ud af hende: ”Jeg vil aldrig kunne arve, fordi du ikke er stået frem og har råbt ud over hele verden, at du er min far. Og fordi dine dejlige forældre døde fra mig, og fordi din forkælede søster ikke gad adoptere mig.” Da hun mærker, at de lytter, får hun mod til at fortsætte. ”Men krukken, der står deroppe, har jeg kun gode minder om fra min tid hos dine forældre. Jeg vil så gerne have krukken med som et minde.”
Om forfatteren
Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion.
