En autofiktiv fortælling om ikke at passe ind i samfundets prædefinerede kasser, men alligevel med et stærkt ønske om at finde sin plads. Om hvordan verden omkring en kan skrumpe ind til lejligheden, altanen, bøgerne, kroppen, katten, kæresten. Men også åbne sig i små alternative verdner. Jeget fortabes i detaljer, bøger, blomster, planter, kryb, en edderkop i opgangen, vildkattene i gården, en euforisk samling af sømus, samtaler med de afdøde, og gør dermed eksistensen mulig. En smuk, rørende og omsorgsfuld fortælling om at leve med angst og depression – og muligvis ADHD.
“Det er en fysisk hændelse i min krop, når solen går ned. Som passerer den gennem min krop som et stort rødt æble, tager al glæde med sig og forsvinder ned i jorden under mig.”
