Lysten driver værket, siger man.

Men fra et læsersynspunkt er det værket, der driver lysten – til at læse videre.

Som en læser i bekendtskabskredsen skrev:

-Jeg har læst – og læst igen. Dybt grebet af evnen til at forbinde og formulere det, der sker udenfor (naturen, samfundet, eksistensen) med det, der sker indenfor (tanker, erfaringer, anskuelser, følelser). Og jeg bliver ved med at læse igen.

“Pilgrim” hander om væren og forvandling.

– Den indre rejse mod nye steder

på vejen, man betræder –

Sproget i “Pilgrim” er smukt, knapt og præcist på en neddæmpet måde, så man virkelig mærker digtene trænge ind i sindet. De skal læses langsomt og nogen gange højt. Nydes på samme måde som smagen af en meget god vin eller en udsøgt dessert. Langsomt, smagende hver en bid! Sådan skal disse digte læses.

Vibeæg

En forårsbebuder,

er klokkeblomsten med de skakternede ruder

Naturens spirende smil

åbenbares undertiden allerede i april

Forgængeligt forår går sommeren i møde,

vibeæg dør, bliver billers føde

Og sådan i kæde

fra vinter og væde

til forår igen

Yndefuldt vajende i vinden

året forinden,

men ikke mer’

Hvem kan vide,

hvornår afskedens time er nær?