”Livet sker i skift fra nogle vigtige mennesker til andre vigtige mennesker, og i springet er vi alene. Vi går fra familien til kammeraterne, og fra skolekammerater til andre kammerater og kærester. Der, i luften mellem det ene og det andet, kan angsten opstå.

Når vi er bange i mørket, er vi samtidig bange for at være alene. Situationen med nattemørket har en symbolsk betydning, som handler om at være alene og uden hjælp. Mørket afskærer os fra de andre, og så er vi overladt til os selv på godt og ondt.”