38 digte starter i lyset en sommernat og skriver sig som i en cirkel gennem året frem mod næste års midsommer. Undervejs gør digtene ophold i lys og lyde, efterårsstorme, fugle, blomsterkranse, højtider, liv der ophører, erindringer, samvittighed og gru. Digtene bor i naturen og anerkender vores afhængighed af den naturlige verden i al sin eufori. Nogle af dem søger blot at være et øje, der ser. Andre er undersøgende, på udkig efter et slags kompas, eller forholder sig reflekterende – som i det mere selvbiografiske digt PLET.

Stilmæssigt hører mange af digtene hjemme i ’language poetry’ eller ’sprogdigtning.’ Sprogdigtning er bl.a. karakteriseret ved, at det er sproget og sproget alene, som genererer og skaber virkeligheden.