‘Afguderne’ er for Nietzsche alle de falske profeter, guder og tankeløse filosoffer – ‘tusmørket’ (ty. Dämmerung) er den tid mellem lys og mørke, hvor alt kan ske: gå under (fordi Nietzsche er ude med hammeren) eller stå frem gennem en ny morgenrøde. Dette overalt kritiske værk er det andet af de fire, hvormed Nietzsche i 1888 iværksætter sin ‘omvurdering af alle værdier’ og – skulle det vise sig – takker af som aktiv filosof. (Tidligere oversat uden noter som ‘Afgudernes ragnarok’.)