Anton har længe haft på fornemmelsen, at noget er galt.
Helt, helt galt.
Anton er begyndt at tro,at tingene har en sjæl.
Antons far siger:-Selvfølgelig har tingene ikke en sjæl.
Antons far hopper på græsset og knækker en gren af en lille blomsterbusk,der står i forhaven.
Han siger:
-Hverken græsset eller busken kan mærke noget, Anton!
Men Anton tror ham ikke. Han kunne høre busken skreg:- Av, hold op med det!Væmmelige mand!
Er der virkelig ikke en eneste i hele verden, der kan høre, hvad Anton kan høre?
