Filosoffen Justin, der døde som martyr i Rom omkring 165 e.Kr., var oprindeligt stærkt inspireret af Platon. Da han senere gik over til kristendommen, fandt han i den kristne lære mange træk, han mente at genkende fra sine sturdier af de førkristne filosoffer. I sine to apologier, adresseret til kejser Antoninus Pius, forsvarer Justin den kristne livsanskuelse og levevis mod hedningernes kritik. Han søger at vise at de kristne er anstændige borgere og loyale undersåtter, selv om de ikke vil ofre til Romerstatens guder. Justin fremhæver dsuden de fælles fornuftsprægede elementer i det kristne livssyn og den græske filosofiske tradition, samtidig med at han påpeger urimeligheder og inkonsekvenser i forholdet mellem den hedenske livsfilosofi og hverdagslivets praksis blandt de ikke-kristne. Foruden at være et vidnesbyrd om forholdet mellem den klassiske filosofi og den tidlige kristendom er Justins apologier en vigtig kilde til oldkirkens organisationsformer og menighedsliv.