Fra tid til anden har der været forskellige udstillinger af grønlandsk kunst i Danmark. Kun i ringe grad har det ført til en forståelse og accept af noget ekstraordinært. Måske en introduktion af noget, der kvalificerer sig som verdenskunst, burde have fundet sted. Bodil Kålund har forsøgt og også Birthe Hagen og H C Petersen.
Adskillige kunstnere har fundet inspiration i afrikansk kunst. Træskærerarbejde specielt, hvor helt enkelte snit har ført til an forståelse af noget universelt i den menneskelige fysiognomi.
Matisse fik engang forevist portrætfotografier af inuitter. Det førte til at han lavede tuschtegninger af ansigter, hvor han fangede det alment menneskelige i få streger.
Der ligger en inspirationskilde i grønlandsk kunst, som er uforløst udenfor Grønland, hvorimod inuitkunst er udbredt i hele Canada. Men i Grønland er grønlandsk kunst udbredt. I offentlige institutioner og kontorer er kunst og kunsthåndværk hyppigt forekommende. Også i private hjem er grønlandske værker almindelige, hvilket måske er et udslag af identitetsfølelse og national bevidsthed. Der er inspiration at hente i den grønlandske natur, den grønlandske befolkning og i den grønlandske kunst.