Aurora, eller Morgenrøde er en enestående tekst fra højmiddel alderen, der knytter tanker og billeder fra Bibelen sammen med naturfilosofiske forestillinger om naturens ånd. Denne sammen stilling var ny og udfordrende for datidens tænkemåde. Derfor blev teksten forbudt, gemt af vejen og først genfundet og udgivet i moderne tid.
Det forhold, at Aurora, eller Morgenrøde skulle være skrevet af den berømte middelalderfilosof, Thomas Aquinas, som et sidste vidnesbyrd kort før han døde i 1274, er blevet afvist, ikke mindst af kirken. Ny forskning åbner imidlertid spørgsmålet igen.
I bogen her fortæller Aksel Haaning i tolv indledende kapitler den utrolige historie om glemte erfaringer af naturens liv fra europæisk filosofi og spiritualitet, herunder de ofte oversete bidrag fra arabisk kultur. De enkelte kapitler kan læses hver for sig, men udgør et samlet bud på, hvordan fortid og nutid griber ind i hinanden. Når Haaning fortæller, står glemte tekster og tanker lyslevende for den moderne læser. Ifølge forfatteren, der har nærlæst de ældste kilder og hånd skrifter, afspejler Aurorateksten også et eksistentielt drama,der udspiller sig i vores eget forhold til natur.
Bogen afsluttes med en oversættelse af den forbudte tekst til dansk.
