Suzanne: ´Jeg synes, at I, der er yngre, betaler en høj pris. Det er ofte jeres mål her i livet at finde en kone og blive gift og få tre børn, en firehjulstrækker ved kantstenen og en have, der dufter af historiske roser. Under det store krogede æbletræ står et gammelt jernbord med to stole, som er umulige at sidde på. Alt er sat i scene´

Mads: ´Jeg tror, det handler meget om at visualisere sit liv. På mine hippieforældres tid var et bryllup noget ude på en mark, lidt hurtigt og så videre. I dag er det et udstyrsstykke, og der er helt klart definerede succeskriterier med klare delmål. Vi tror, at hvis vi sætter scenen rigtigt, så ender det med at blive til virkeligt liv. Men oftere og oftere brister boblen. Folk bliver jo skilt som aldrig før til trods for, at kirkerne er booket i flere måneder frem. Det er sværere at finde en præst til et bryllup i dag end en havneplads til sin båd´.

Suzanne: ´Det giver psykisk energi at komme ud og blive set. Det er jo det, man ofte mister i sit ægteskab. Forelskede mennesker ser hinanden. Vi andre får for lidt. Der er gang i den alle andre steder end i soveværelset. Vi valfarter til spabade for at få fremmede til at nusse vore forsømte kroppe. Det burde være en menneskeret at blive rørt ved´.