I essayet Civiliseret foragt argumenterer den schweizisk-israelske filosof og psykolog Carlo Strenger (f. 1958)  for, at Vesten må genopdage kærligheden til og forsvaret for oplysningstidens værdier. Vesten er ifølge Strenger endt med at praktisere en misforstået tolerance over for religiøst og politisk barbari i andre kulturer, fordi vi ustandseligt er optagede af at piske os selv for fortidige synder. Kulturrelativismen og den politiske korrektheds indflydelse har i Strengers optik resulteret i en impotent offentlig debat, der har gjort os ude af stand til at forsvare grundlæggende vestlige værdier af frygt for at træde andre over tæerne. En udvikling, der fx helt konkret har udmøntet sig i fraværet af et fælleseuropæisk forsvar for forfulgte forfattere som Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali. Men også senest i skizofrene reaktioner på begivenheder, der grundlæggende må betragtes som angreb på vores kultur; terroranslagene i Paris og København.

Carlo Strenger introducerer derfor begrebet “civiliseret foragt”. Et forsøg på at geninstallere retten og forpligtelsen til at kritisere og foragte værdier og adfærdsformer under forudsætning af, at kritikken rettes mod værdier og ikke mennesker, og at den forpligter sig på viden og oplysning.