Han er vred som en kampmyre. Det var for meget af det gode at blive sat i værkstedet tre gange på én dag, syntes han, og så var det desuden uretfærdigt. “Jeg kan da ikke gøre for, at far er i vejen overalt,” hvæsede han. “Man kan ikke så meget som sætte en musefælde op her på gården, uden at han går hen og ramler ind i den. Og hvorfor skal han absolut have fjæset lige netop der, hvor det ryger om ørerne på folk med paltdej og pandekagedej?” Igen prøver Emil fra Lønneberg bare at være sød og hjælpsom, igen går det galt og igen ender han i værkstedet, hvor han snitter sin træmand nr. 100!