I Danmark dør knap fire ud af 1.000 levendefødte børn i løbet af deres første leveår. Hertil kommer de børn, der mistes i graviditeten efter 12. graviditetsuge. Efter de første 12 uger regner man som vordende forældre ellers med, at nu er den lykkelige graviditet, der ender med et barn, en realitet.
I arbejdet med denne bog har jeg interviewet 20 kvinder og mænd, der alle har stået i det værste mareridt, fordi de har mistet deres længe ventede barn. Desuden har jeg talt med forskellige fagpersoner, der blandt andet sætter ord på, hvordan man som pårørende bedst kan hjælpe.
Årsagerne til, at barnet dør, er mange – nogle gange får de ulykkelige forældre en forklaring, andre gange må de frustrerede slå sig til tåls med, at det, der ramte deres barn, ikke kan forklares.
Jeg mistede selv min førstefødte datter for 20 år siden, og det har ændret mit liv – på godt og ondt. Kriser udvikler, og de fleste forældre, jeg har talt med i forbindelse med denne bog, har givet udtryk for, at de er blevet mere tro mod sig selv, efter at de har mistet. Samtidig kan alvorlige kriser, som det er at miste et barn, også give alvorlige ar på sjælen.