Denne bog handler om bilens kulturhistorie i Danmark fra de første dristige køreture over bilens rullende sejrsgang i det 20. århundrede og videre til nutidens diskussioner om grønne og førerløse biler.
De første biler var legetøj for grever og grosserere. Så skabte Ford en bil, hvor masserne kunne lege med, og i 1920’erne åbnede Ford og General Motors samlefabrikker i Københavns Sydhavn. Under besættelsen blev bilerne klodset op, men fra 1950’erne blev Danmark omdannet i bilens billede med motorveje, rastepladser, tankstationer, forstæder, moteller, garager, carporte, campingferier og, ifølge Lise Nørgaard, mødre bag rattet. ”Vroum, Vroum”, skrev Anders Bodelsen. ”En raket på fire hjul”, skrev Klaus Rifbjerg. Bilen var nu symbolet på, hvad det var muligt at opnå. Med oliekrisen og de bilfrie søndage i 1970’erne skærpedes modsætningen mellem bilelskere og bilhadere. Er bilen friheden på fire hjul, eller er bilen ensbetydende med ”automobilfascisme”? Mens diskussionen kører, er bilparken kun blevet større, og stadig flere lader sig definere ved deres auto-cv: Er du en Fiat eller en Ferrari – eller en Tesla?
Gennem en lang række kulturhistoriske nedslag undersøger bogen, hvordan bilen har skrevet sig ind i samfundet, i landskabet, i bylivet, i familierne, i forholdet mellem kønnene og generationerne, i arkitekturen, kunsten, litteraturen, popmusikken og filmen.
