Hvordan kan mindre end 200 mænd erobre et helt rige, endda ét, så stærkt som Inkariget? Det spørgsmål stiller Peter Legård Nielsen i romanen “De fremmede”, der handler om spaniernes grusomme erobring af Inkariget i 1532. Spanieren Francisco Pizarro og hans lille gruppe mænd foretager en række farefulde opdagelsesrejser ind i det ukendte kontinent og får kontakt med inkaerne og hører om deres truende og blodtørstige hersker Atahualpa, som lever i sorg over faderens død og må kæmpe mod broderen, Huascar, om magten over riget. Atahualpas magtovertagelse forstyrres til gengæld af efterretninger om en gruppe skæggede hvide mænd, der er ankommet til kysten, og som måske er guderne, som inkaerne har ventet på. “De fremmede” er en af de første danske romaner, der handler om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge. Den foregår i fortiden, men er skrevet som en grum analyse af nutiden.