I 1870 blev et aramæisk manuskript fra det 1. århundrede fundet på et kloster i Tibet og bragt til Europa. Det blev identificeret som det oprindelige evangelium, hvorfra andre evangelier mere eller mindre er afskrevet. Det blev oversat til engelsk og udgivet med titlen “De Tolv Helliges Evangelium” eller “Det Fuldkomne Livs Evangelium”.

I “De Tolv Helliges Evangelium” møder vi en Jesus, som udfordrer vores opfattelse af ham og hans lære. Jesus pointerer bl.a.

– at “Gud er indeni” det enkelte menneske, ikke som håb, men som virkelighed

– at vejen til “Gud” indeni går gennem renselse i tanke og krop og ved at handle i overensstemmelse med hjertets love; når vi gennem livsforandringer og erfaringer har fuldkommengjort vores sjæle, kan vi forenes med Gud

– at vi skal vende tilbage til det jordiske liv, indtil vi har besejret det onde og lært at gøre det gode.

– at “som du gør mod dine medskabninger i dette liv, således skal der gøres mod dig i det kommende liv”.

– at næstekærlighed omfatter alle Guds skabninger: mennesker og dyr; heraf følger at mennesker skal beskytte dyr og ikke slagte dem til ofringer eller for at spise.

Evangeliet bygger bro mellem traditionerne og taler ind i nutidens spirituelle søgen.