Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. økonomiske kriser, udemokratiske stormagter, antidemokratiske strømninger og populisme.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens kriser, og hvilke faktorer der havde betydning for, om demokratierne brød sammen. De viser, at mellemkrigstiden også er historien om en stribe demokratier, der var overraskende stabile i lyset af, hvilke udfordringer de stod over for. Bogens epilog er en diskussion af, hvad denne historie fortæller os om vor tids demokratier og deres evne til at modstå kriser – og hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede.