Grunden til at skrive en bog om Vejlegårdskonflikten og dens følger er ret enkel. Det er en pokkers god historie med lige dele drama, mediekrig, personlige skæbner, politisk profilering, idealisme, retssager, penge og en måneder lang speget politisag. Tilmed er beretningen om restauranten i det midtjyske og Amin Skov en del af vor moderne Danmarkshistorie, som kan ende med at få vidtrækkende konsekvenser for den danske model og fremtidens måde at drive arbejdsmarkedspolitik på. De røde og gule fagforeninger samt deres modparter på arbejdsgiversiden vil med politikerne og medierne klar i kulisserne slås om magt og ære, hvis der igen skulle blive optræk til ny ballade med episoder i stil med Vejlegården eller endnu større, hvis ikke regeringen regulerer kampiveren via lovgivning.