Serena bor sammen med sin mand og deres to drenge i en lille by tæt på Pisa. Hun er familiens kalender, hun står for indkøb, husarbejde, børnenes skolegang og fritidsaktiviteter. Selv om hun indimellem synes, at den mentale byrde er hård, har hun fravalgt en erhvervskarriere. Hun er kemiker og arbejdede i en større virksomhed, lige til den dag, da hun fik nok af, at mandlige kollegaer blev præsenteret med navn og titel, mens hun selv blev præsenteret som ”vores Serena”. Energien til den travle hverdag henter hun i vandreture til en nærliggende skov.  En dag ser hun musiklæreren fra børnenes skole indsmurt i blod. Ud over krudt kan Serena lugte noget andet. Hendes ekstreme lugtesans får betydning for opklaringsarbejdet.