For den italienske forfatter og filosof Umberto Eco (1932-2016) var fascismen et reelt styre, en realpolitisk virkelighed, der i hans barndom formede hans uddannelse, hans hverdag, hans sprog. I Den evige fascisme fra 1997 reflekterer Umberto Eco over, hvad fascismens væsen er, ikke bare dengang eller i nyere tid, men som en slags fænomen. I håbet om, at vi bliver ved med at lære af historien, opstiller Umberto Eco nogle bud på fascismens grundtræk og viser os, at den kunne være ved at snige sig ind på os på flere måder, end vi kan forestille os.

Forsker ved DIIS Alberte Bové Rud har skrevet efterord. Oversat af Thomas Harder.

Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.