Bogen eksperimenterer med at finde frem til det, der på skelsættende vis ændrede Gautamas oplevelse af virkeligheden fra at være lidelse i form af sygdom, alderdom, død og tab, til den dybe og varige oplevelse af den grænseløse bevidsthed, der er uden lidelse.
Er det en mulighed for nutidens mennesker at opnå samme tilstand, som han gjorde?
Gautama, der nu var blevet buddha, den oplyste, havde set igennem lidelsen ved at eksistere i en illusorisk virkelighed, hvor tanker og følelser og idéen om et selv er det, der skaber lidelser for menneskene i tilværelsen.
Man må se og opleve, at det er ens eget selv, der står i vejen for at opnå indsigt ind i den grænseløse bevidsthed.
Man må som menneske afgøre med sig selv, om man er villig til at gå vejen og opnå indsigt ind i den dybe og underliggende strøm af nuhed, der flyder som en stille flod underneden al verdens virak.
Indsigten er opnåelsen af den intuitive visdom, der kommer af at sigte ind i den grænseløse bevidsthed.
Tilfredsstillelsen, man opnår, er dybe og varige indsigter og bliver udsigten ud i den forestillede virkelighed, hvor mennesker kæmper en kamp med lidelsen, man nu er i stand til at se igennem og afhjælpe.