På toppen af sin berømmelse ramte Lennon i 1965 en mur, der fik ham til at søge efter livets mening. Han opfordrede alle til at se på eksperter med kynisme og til at tænke selv. Grundlæggende troede John Lennon på kærlighedens kraft. Han tegnede glorier på folk, der var vrede på Yoko Ono og ham. Det fjernede måske ikke vreden, men det fik i stedet vedkommende til at ligne en engel. Samtidig var han overbevist om, at hvis vi ønsker forandring i verden, bør vi først og fremmest transformere os selv. Så vil verden følge efter. Det siger de kosmiske love. Lennons sange ’Instant Karma’ og ’Mind Games’ minder os netop om, at vi selv har magten til at præge, ikke en fremtid vi frygter, men den vi ønsker. 

Hele livet igennem tog Lennon stilling til de opgaver, som han mødte. Hver gang forholdt han sig kritisk og fandt sine egne svar. Altid kunne hans skarpe syn se igennem autoriteter og faderfigurernes skjulte dagsordener. Lennon gik selv nye veje, og han var ikke bange for at indrømme, at han også tog fejl.

Forfatteren Gary Tillery har ved at forske i Lennons lyrik, poesi, prosa og interviews fulgt sporet af Lennons tænkning, som den udviklede sig fra den forstyrrede arbejderklasse-barndom til de mange roller som en Beatle, fredsmager, social aktivist og som hjemmegående feminist.

”Den guru, der kan se tingene med dine øjne, findes ikke”.

John Lennon, ’I Found Out’.