Jeg ved godt, at jeg er sær. Sådan vildt underlig. Og hvis du har læst Den første bog om Dæmonernes Herre ved du det også. Hvis du ikke har læst den endnu, må du IKKE starte her. Så skal du sætte denne bog tilbage på hylden og få fat i Den første bog. For ellers dumper du ned midt i historien og bliver helt forvirret. Men altså, hvis du har læst Den første bog, så ved du godt noget af det, der skete den sommer, jeg var 11 år. Du ved noget om, hvad min bedste ven Jonas og jeg oplevede, og om ånderne, englene, telefonerne og dæmonerne. Om hvor sindssygt, utroligt og blodigt det hele var. Men du ved ikke det hele. Endnu. Denne her bog, du har i hånden nu, fortæller resten. Og jeg kan lige så godt advare dig: Jeg håber, du har stærke nerver. Fordi … Nej, jeg vil ikke fortælle mere her. Du må selv læse det. Kom nu i gang! Bogen læser jo ligesom ikke sig selv. Og du bliver nødt til at læse om det her. For selvom du sikkert var der, kan du ikke huske det. Du var nemlig ikke dig selv …