Digtsamlingen Denne forbindelse mellem alle med lunger skrives i
afmagt over de amerikanske invasioner i Afghanistan (2001) og Irak (2003), mens
digteren Juliana Spahr selv befinder sig isoleret midt ude på Stillehavet i
Hawaii. Bogen kontrasterer og sammenfletter det intimt private med det globale
perspektiv, hvor død og ødelæggelse siver ind i soveværelset på lige fod med
den kærlighed og det håb, som eksisterer i den luft vi alle indånder. Igennem
hele bogen er den sproglige betydningsdannelse og syntaks i konstant bevægelse,
når overskrifter fra sladderblade fletter sig sammen med dagbogsnotater,
Sapho-fragmenter og botaniske opslagsværker i en kontinuerligt fremadskridende
bevægelse, der til tider giver mindelser om den dansk digter Inger Christensen
(1935-2009). Samtidig fremstiller Spahr alle de virkeligheder, der
sameksisterer, og de mikro- og makrokonflikter der konstant gennemløber den
private såvel som den sociale dimension, mens hun nægter at forfalde til apati
og kynisme.