Med moderne teknologier bevæger vi os stadig længere væk fra vores omverden. Computere og digitalisering skaber ikke kun nye muligheder, men også nye brud og afstande. Det er afstande, som ikke blot præger vores måde at arbejde på, men som sniger sig ind allevegne i vores samtid: nye afstande mellem mennesker, nye afstande i vores selvforståelse, nye afstande i vores udtryksformer – i kunsten, i medierne, i kulturen. Det abstrakte menneske sætter ord på disse afstande og deres svimlende konsekvenser: hvordan den menneskelige krop, den menneskelige hånd helt bogstaveligt er ved at miste grebet om det nære.
I en verden af billeder og skærme, af smartphones og touchscreens er ét af bogens centrale spørgsmål, om der er en særlig føling med omgivelserne, der går tabt – en føling, der er tæt knyttet til håndteringen af den materielle verden, og hvis tab har konsekvenser langt udover hændernes nu manglende greb og kontakt.
Uddrag af bogen
Fra de første redskabers nære relationer til verden – fra øksens nærhed til træet, fra plovens nærhed til jorden – har vi med industrialisering og automatisering flyttet os stadig længere væk. Vi mister i disse år i helt bogstavelig forstand grebet om tingene, som udliciteres til maskiner i vores sted. Hånden har trukket sig fra arbejdsgange, fingrene har trukket sig fra deres fortrolige vandringer mellem ting i en verden, der fungerer både bedre og hurtigere, hvor mennesket holder fingrene væk. Verden føles stadig som vores, men vi er i stigende grad overflødige og hjemløse i den. Maskinerne føles stadig som vores men med snarlig udsigt til, at de først og fremmest skal og vil være ”sig selv”.
Om forfatteren
Anders Kølle er født i 1979 og uddannet kunsthistoriker og filosof. I det daglige underviser han som lektor i moderne kommunikationsstudier. Han er forfatter til en række både fag- og skønlitterære bøger, der omhandler forholdet mellem moderne kunst, teknologi og filosofi.
