Det kapitalocæne, affald, race & køn behandler forholdet mellem forurening, omsorg og racialiserede kroppe i et neoliberalistisk samfund. Essayet italesætter en global ulighed i det, der kan betegnes som omsorgsarbejde: hvordan Vestens renheds- og sundhedsidealer – og i øvrigt hvide, veluddannede kvinders økonomiske emancipation – i høj grad muliggøres og vedligeholdes af især farvede kvinders ubetalte eller underbetalte omsorgsarbejde (børnepasning, rengøring etc). Vergés knytter dette fundament af omsorgsarbejdets racialiserede ulighed sammen med ideen omkring renhed i bæredygtighedsdiskurser. Den Vestlige verdens relative ‘renhed’, siger hun, er et direkte produkt af en udlicitering af affald og forurenende produktioner til det Globale Syd. Med andre ord: de ‘rene’ og ‘ordentlige’ verdener, vi frekventerer og bebor (fra kontorer og indkøbscentre til naturområder) er alle produkt af et usynliggjort omsorgsarbejde, som i høj grad ligger på skuldrene af racialiserede menneskers kroppe.