Allerede som barn fik Iben Krogsdal øje på livets fantastiske forunderlighed og begyndte at skrive om det. I Det utrolige sætter hun ord på troen, religiøsiteten og kristendommens kerne.
Der var ikke tradition for at gå i kirke i Iben Krogsdals kulturkristne barndomshjem, og Bibelen samlede støv på en hylde. Alligevel var der tidligt et blik – og et øre – for tilværelsens højder og dybder: i lyset, der kunne ændre landskaber og stemninger, og i salmebogens mystiske ord, der gjorde himlen større.
Senere blev kristendommen en altafgørende troskilde, og i bogen fortæller hun om vejen hertil; fra ungdommens overbevisning om, at Gud skulle behages, til en mere moden alders afklaring: Kristendommen er en ubetinget, åben favn. Troen afhænger ikke af den rette trosbekendelse og dogmatik, og kristendommen er ikke en lukket klub for dem, der kan gøre rede for kristendommens logik. Uanset hvad vi selv vælger at tro på, hører vi til under samme gådefulde himmel.
Det er så rystende for mennesker, der gerne selv vil bestemme, at kristendommen er og bliver utrolig.
Omtale
