Lige
nu står vi på kanten af, hvad det system, vi kender, kan bære. Og med
system tænker Lene Rachel Andersen på helheden af vejrsystemer,
natursystemer, politiske systemer, lovgivning og menneskelige behov samt
vores evne til at begribe verden. Vi løser ikke de problemer, vi har;
vi løser dem, vi forstår. Og lige nu står vi ved kanten af, hvad vores
politiske systemer kan håndtere. Vi står ved kanten af, hvad vi har ord
for og kan begribe. Både som individer og som fællesskaber.
Problemkomplekset eller polykrisen er så stor og kompleks, at
nationalstaternes demokrati kun kan løse en stadig mindre del.
Vi står så at sige med det ene ben i en verden, vi kender, og det
andet ben i en verden, hvor der ikke er fast grund under fødderne endnu.
Vi er den første generation i menneskehedens historie, der står i så
store udfordringer. Vi er måske også den sidste.
Derfor skal vi forstå verden på nye måder og vælge klogt. Vi kan ikke
bestemme udfaldet, men vi kan vælge, hvad vi vil tilføre udviklingen.
Både som individer og som samfund. Og lige netop der, har vi uanede
valgmuligheder. Især i Danmark.
