Jørgen Haugans bog tilbyder en nylæsning af hele Ibsens forfatterskab, idet han følger Ibsens egen opfordring til at læse værkerne i kronologisk sammenhæng og ikke springe et eneste stykke over. Denne læsemåde gør det muligt at tegne et helt nyt billede af den digter, som alle tror, de kender så godt. Ibsen blev nemlig aldrig kulturradikal, men havde sine rødder i kristendommen, med vægt på kærlighedsbuddet og kravet om overensstemmelse mellem ord og handling. Det er bogens påstand, at alle Ibsens dramaer på hver deres måde ligger inden for dette univers, hvilket underbygges gennem Haugans grundige værkanalyser.