Sammen med nogle få andre “sidste mennesker” i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres samtaler og ser med deres blik de sidste fugle falde fra de udbrændte træer, og flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes. Romanen er en stille fortælling af poetisk skønhed, et maleri af den verden og det liv “Efter Tiden”, der venter vores børn.

“Uhørt smuk. (…) Som filosofisk replik om sprogkunstens rolle midt i en krisetid er den forrygende.” – Politiken, 5 hjerter

“Med mesterlig hånd styrer hun sin litterære tour de force i sikker havn.” – Berlingske, 5 stjerner “

Alt, Madame Nielsen rører ved med sit sprog, bliver til guld.” – Information

“Den radierende og hypnotiserende prosa er på én gang inderlig og underlig, men altid smuk, hun er i den grad den eneste af sin slags i dansk litteratur.” – Weekendavisen

“Madame Nielsen skriver ganske enkelt blændende.” – JP, 5 stjerner