Dette lille essay beskriver den historiske baggrund for elektrochok (ECT), selve proceduren samt de hjerneskader, som meget ofte kan konstateres hos patienterne bagefter. Tillige nævnes psykiaternes langvarige og demagogiske modvilje mod at anerkende disse skader, med svære følger for patienterne.
Endvidere påpeges vigtigheden af, at hvis man skal have sandheden frem om skaderne efter ECT, må tidligere patienter (og deres pårørende) træde frem i samlet flok og kræve en tilbundsgående undersøgelse heraf.
Uddrag af bogen
Alt for længe har elektrochok (ECT) nærmest været standardbehandling af en depression.
Uforståeligt nok har der ikke for længst rejst sig et folkeligt krav om at få denne brutale hjerneskadende procedure forbudt eller i det mindste begrænset væsentligt. Årsagen til, at dette ikke er sket for længe siden, er nok dels den massive misinformation, som psykiaterne udbreder om ECT’s skadelige virkning på hjernen, og dels almindelig uvidenhed om indgrebets karakter. Nærværende lille essay vil forsøge at råde bod på dette.
Om forfatteren
Herluf Dalhof er pensioneret praktiserende læge, som i over 20 år har fulgt ECT-behandlingen i Danmark, og som med stigende bekymring og beskæmmelse har måttet konstatere, at denne antikverede og hjerneskadende procedure stadig anvendes i nærmest stigende omfang i stedet for at være blevet forbudt for længst eller erstattet af en mere skånsom behandling.
