Vi var en lille familie på 4: far Poul Erik, mor Inger og 2 børn ved navn Dorte og Jens. Og jeg er den ældste i en søskende flok på 6. I 1994 blev jeg blandt andre ulykkelige hændelser skilt efter 33 års ægteskab, og det tragiske skete, at jeg mistede min elskede søn, Jens, i en trafikulykke. Han blev 28 år.

Jeg har nogle bud på, hvordan man kan håndtere så stor en krise, og hvordan man kan blive glad og finde lyset igen.

Formålet med den er kun det ene, at jeg måske kan råde og trøste andre mennesker, som har måttet lægge deres barn i en kiste. Jeg vil samtidig gerne forsøge at give små “opskrifter” på, hvordan man kan finde lyset og glæden igen. Og også hvad andre kan gøre i selskab med et nedbrudt menneske. Og jeg kan så ikke dy mig for at sige lidt om, hvad man ikke skal gøre!