Lydia Erneman er vokset op som enebarn på en lille gård nord for Jämtland. Hun uddanner sig til dyrlæge og flytter efter et par år i Skåne til en lille bygd i Norge. Vi følger Lydia i hendes arbejde som dyrlæge, i opgaverne der følger de skiftende årstider og landlivets rutiner. Kontakten med forældrene er sporadisk, for selv om Lydia nemt vinder respekt og tillid for sin ihærdighed, er det stadig som om hun er prisgivet ensomheden, en tilstand som kan slå et menneske i jorden, men som også kan være begyndende lykke. Ensomheden i Lydia Ernemans liv er en bemærkelsesværdig, nostalgisk og fortrøstningsfuld roman, skrevet i et præcist, bevægende og usædvanligt rigt sprog. En forfatter som kan minde om Per Petterson.