Begrebet om evidens har sin oprindelse inden for medicinsk videnskab, men har også sin berettigelse i undersøgelse af mellemmenneskelige sammenhænge. For hvis vi vil udvikle praksis i de institutioner, hvor mennesker arbejder med mennesker, så har vi brug for at kunne undersøge fænomener videnskabeligt. Uden et sådan grundlag kan vi ikke træffe velbegrundede valg.
Det er derfor ikke uden grund, at begrebet har vundet indpas på flere samfundsniveauer politisk, forskningsmæssigt, kommercielt og blandt aktører i praksis. Fra hver deres udgangspunkt forsøger disse forskellige aktører ikke alene at blive klogere på og udvikle praksis, men også på at effektivisere, legitimere og styre institutionernes form og indhold blandt andet ved brug af begrebet evidens. Denne antologis forfattere udfordrer brugen af begrebet og stiller spørgsmålet: Er der evidens for evidens?
Bogen er på denne vis båret af en nysgerrighed i forhold til, hvordan og hvorvidt der er evidens for, at henholdsvis det ene eller det andet tiltag skulle virke. Hvilken teoretisk forståelse ligger til grund for begrebet, når det anvendes i mellemmenneskelige sammenhænge? Hvad bliver de metodologiske konsekvenser for undersøgelser af praksis? Og hvilken betydning får det for de mennesker, som den evidensbaserede viden implementeres blandt? Der ser vi nærmere på i denne bog.
