Erindringens poetik tegner et litteratur- og idéhistorisk portræt af erindringen hos tre af den engelske romantiks største forfattere; William Wordsworth, S.T. Coleridge og Thomas De Quincey.

I receptionen af de tre digtere, og af romantikken generelt, har erindringsmotivet stået i skyggen af begrebet om den skabende indbildningskraft.

Bogen viser imidlertid, at erindringsmotivet giver mulighed for dybtgående og anderledes læsninger af temaer og litterære strategier i de tre forfatterskaber, ligesom det udgør en fællesnævner for sammenligninger mellem dem. Samtidig bygger erindringsmotivet bro mellem litteratur, litteraturteori, filosofi og psykologi – og mellem den engelske og den tyske romantik.

I et bredere perspektiv argumenterer Erindringens poetik for, at de romantiske digtere udkrystalliserer et erindringsbegreb, der er markant forskelligt fra 1700-tallets, og som peger frem mod erindringsteorier i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20.