Dorte er femten år og bor i en landsby i Litauen. Her drømmer hun ikke om det store eventyr, men om det konkrete og nære: bagerens søn Nikolaj, lidt mindre fattigdom, og at hendes far stadig var i live.

Derfor slår hun også til, da hun bliver tilbudt en gratis rejse til Stockholm, hvor hun vil få arbejde på en restaurant. Selv om det undrer hende, at afrejsen skal foregå i smug, og selv om de to mænd, der kører bilen, ikke er særlige venlige, kan hun næsten ikke fatte, at hun, Dorte, har været så heldig.

Et glas mælk, tak er en roman om håbløshed og drømme og om at finde styrken i sig selv til at overleve – også det der er allermest umenneskeligt.