Med den sigende titel Et godt liv beskriver Flemming ærligt og med lune sin tilværelse, fra han kom til verden og op til nutiden. Man er helt inde under huden på den lille 9-årige Flemming, der helt alene rejser med Aalborg-båden til København, ligesom man føler sig helt udmattet ved tanken om, at han og en anden konfirmand på deres ”blå mandag” må gå den lange vej fra Aalborg til Birkelse, fordi de havde set forkert i rutebilens køreplan.   

Bogen er et fint og præcist billede af en svunden tid, hvor man ikke havde køleskab, men isskab, og hvor ugelønnen for en førsteårslærling var 36 kr. I et fængslende sprog males billederne op for læserens indre øje, og med de mange fine fotos får man en helstøbt biografi, hvor man samtidig må glædes over konklusionen: et godt liv.

Det var ikke helt så enkelt at købe en billet til Københavnerbåden, når man var en lille dreng i korte bukser med en lille kuffert og en sovepose, og klokken var over 22. Hun mumlede nu et eller andet og forlod skranken. Hun henvendte sig til en anden kvinde, som hun satte ind i sagen. De kom nu begge frem til skranken, og den anden kvinde begyndte at stille de samme spørgsmål. Nu begyndte jeg for alvor at blive urolig. Kunne jeg nu ikke engang få lov til at rejse hjem? Og hvad skulle jeg så gøre? Den sidste rutebil eller tog var jo kørt. Hvilket jeg også forsøgte at forklare. Hvis der før var uro i køen, blev det nu ikke bedre.