“Et sted ved tørvemosen” er andet bind i serien “Erindringsglimt fra fortiden”. Her får vi, gennem forfatteren Jens S. Holts opvækst, indblik i det sønderjyske grænseland og spændingsfelt mellem danskere og tyskere i kølvandet på 2. verdenskrig.
På individplan fortæller bogen om et menneskes personlige erindringer, men “Et sted ved tørvemosen” er også et tidsbillede af livet i et grænseland, som er præget af en turbulent historie. Erindringerne starter i kølvandet på besættelsestidens såkaldte “Fem forbandede år”, hvor fremtiden endnu var uvis og tilværelsen fyldt med bekymringer. Her måtte en befolkning med to forskellige sindelag måtte lære at forsones efter den tort, svie og smerte, man havde påført hinanden under besættelsen. Landsdelen og dens natur kunne for en fremmed godt opleves som barsk og fattig, og sådan var levevilkårene også for befolkningen. Men som forfatteren til hjemstavssagen også skriver, så er egnen rig på minder, og beboerne elsker deres Sønderjylland.
I “Et sted ved tørvemosen” følger vi bestræbelserne på forsoning såvel som udviklingen af befolkningens levevilkår frem til en tid, hvor de nu lidt mere ligner dem, man har i det øvrige land, og hvor sameksistensen mellem flertal og mindretal næsten er normaliseret. Igennem bogen skildrer Holt denne udvikling ud fra autentiske og konkrete dagligdagshændelser, der indgår som et naturligt billede i helheden. Med udgangspunkt i den lille historie formår forfatteren at bidrage med et interessant og unikt indspark til fortællingen om den store historie.
